Home
   
Up!
 

Artikkel: sleazehound.dk


. . . . / V / Vixens


Faster Pussycat Kill! Kill!


Mondo Topless


Vixen


Supervixen


Up


Beneath the Valley of the UltraVixens

Russ Meyers film fra 70'erne minder i uhyggelig grad om hinanden. Formsproget er mere eller mindre det samme, og skuespillerne ligner hinanden. Handlingen er oftest en tynd fernis, der dækker over en kaotisk serie nøgenscener med storbarmede damer, hvis eneste lyst her i livet er at knalde. Det er måske en lidt uretfærdig karakteristik, for Russ Meyers film indeholder også satiriske og samfundskritiske elementer, men budskaberne er stort set de samme gennem alle filmene, og bidrager derfor sådan set bare til det ensartede præg. De bærende kræfter bag filmenes succes er utvivlsomt den uhøjtidelige stemning, der hænger over dem, og så Russ Meyers kvaliteter som kameramand. Meyer forsøgte dog at variere sit koncept, og Up! fra 1976 skiller sig da også i nogen grad ud fra de andre. Her er det nemlig den klassiske græske tragedies struktur, der danner grundlag for handlingen. Det betyder, at der efter alle filmens vigtige scener kommer små mellemstykker, hvor en fortællerstemme, ledsaget af et kor, udlægger situationen og rejser relevante spørgsmål i forhold til hovedpersonernes handlinger. Det er i øvrigt Kitten Natividad, der spiller korets førstedame, hvilket hun gør på sin helt egen overskruede facon. Kitten arbejdede senere sammen med Russ Meyer i hans sidste film, hvor hun spillede hovedrollen som Lavonia i Beneath the Valley of the Ultra-Vixens fra 1979.

Idéen om at benytte sig af den græske tragedies kommenterende struktur er ikke så skør, som man måske umiddelbart kunne tro, for Russ Meyer benyttede sig faktisk flittigt af dokumentarfilmens meta-lag, og i flere film indgår der en voice-over eller en direkte medvirkende kommentator, der udlægger handlingen. Således indledes Faster, Pussycat! Kill! Kill! (1965) med en opklarende sekvens, Mondo Topless fra 1966 er én lang pseudo-dokumentarfilm og førnævnte Beneath the Valley of the Ultra-Vixens har en usynlig kommentator, der går omkring i handlingen og forklarer publikum, hvad der sker. Tragedie-grebet i Up! er derfor sådan set bare et nyt take på en kerneidé hos instruktøren, og det fungerer faktisk ganske godt.

Hele herligheden begynder på en middelalderlig fæstning et uvist sted i Amerika. Hvordan dette egentligt kan lade sig gøre skal være usagt, men på denne fæstning bor der en ældre herre ved navn Adolph Schwartz (Edward Schaaf); en mand der til forveksling ligner en aldrende Adolf Hitler. Faktisk er ligheden så stor, at der næppe kan være nogen tvivl om mandens sande identitet, og da han begynder at synge nazistiske slagsange, er al tvivl udelukket. Den aldrende Fører overlevede åbenbart krigen, og nu lever han under dæknavn et sted i USA. Adolph er rig, meget rig, og med sine mange penge køber han seksuelle ydelser. Inden for filmens første ti minutter har vi således æren af at se Hitler sutte pik på en mand, blive spanket og røvpulet. Jeps, grove løjer, men det bliver værre. Nogen har nemlig set sig sur på den gamle nazileder, og derfor skal han dø. En sortklædt skikkelse sniger sig ind på Føreren, mens han sidder i sit badekar og synger. Ud fra den sorte jakke griber skikkelsen et lille akvarium med en glubsk dræberfisk, som nu slippes løs i badevandet. Med lynets hast forgriber fisken sig på Hitlers lem, og i en særdeles blodig scene omkommer Føreren af blodtab.

Nu kan filmens historie udfolde sig, for hvem stod bag drabet på nazilederen? Der er flere gode bud, og som i en anden Agatha Christie-roman bliver alle de mulige gerningsmænd præsenteret én for én. Nu er sagen den, at der ikke foregår nogen egentlig efterforskning i filmen, hvis der gør, hører vi i hvert fald ikke om den, og der er snarere tale om, at drabet på Hitler - eller Adolph Schwartz - sætter gang i en blodig kædereaktion, der efter bedste evne forsøger at efterleve de græske tragedier.

Det var i en øde egn Adolph Schwartz levede, så der er ikke mange der kan stå bag mordet. Umiddelbart efter mordet dukker der imidlertid en ung, storbarmet dame op. Hun kalder sig Margo Winchester (Raven De La Croix), og tilsyneladende er hun lidt af en ulykkesfugl. Problemerne følger hende i hælene, og der går ikke lang tid før hun har fordrejet alle de lokales hoveder. Hun forfører både mænd og kvinder, men det er indledningsvist den lokale betjent, Homer Johnsen (Monty Bane), der slæber Margo med hjem. Det varer dog ikke længe før alle begynder at kæmpe om hendes gunst, for da hun får arbejde på den lokale diner, opdager det lille samfund hendes store fortrin.

Dineren ejes af en lokal skønhed ved navn Gwendolyn (Linda Sue Ragsdale). Gwendolyn er alt andet end lykkelig for Margos opdukken i byen. Før var det Gwendolyn, der var byens øjesten, men den status mister hun hurtigt, da den barmfagre nye pige kommer til byen. Tilmed er Gwendolyns mand eller kæreste, Paul (Robert McLane), brændt varm på den nye pige, så der er tydeligvis lagt i ovnen til en konfrontation. Det bør i øvrigt indskydes, at det var Paul, der fik den suttet af og bollede Hitler i røven tidligere i filmen - mod penge forstås.

Endnu en vigtig aktør bør introduceres, og det er den tavse kæmpe Rafe (Bob Schott) - en gigantisk skovhugger, der hver dag kommer ind på dineren for at indtage et stort kvantum mad og alkohol. Rafe siger ikke ret meget og hans dyriske adfærd samt skovhuggerøksen, der aldrig forlader hans side, signalerer fra første færd, at han på en eller anden måde kommer til at spille en rolle.

Som altid hos Russ Meyer er alt dette et påskud for at vise så mange sengekantsscener som overhovedet muligt. Margo er med i ret mange af dem, men vores græske kor, anført af Kitten Natividad, får også lejlighed til at lufte kønsorganerne. Et vigtigt tema for filmen er friluftsknaldet. Stort set alle sexscener i Up! foregår ude i naturen, i billedskønne omgivelser, hvor det kopulerende par som oftest fylder ret lidt i billedet. Det er ikke første gang, Meyer arbejder med koblingen mellem sex og natur. I Vixen! fra 1968 spiller naturen ligeledes en meget vigtig rolle som visuelt element, og tematisk er det naturligvis også noget, der understøtter instruktørens tilbagevendende budskab om fri kærlighed og fordomsfri sex.

Man kan så spørge sig selv, om der er en dybere mening med handlingen i Up!, og det er der næppe. Filmen er en smule anderledes end de øvrige 70'er-film, men i store træk er den et klassisk Russ Meyer-produkt uden noget nyt under solen. Man kan dog bemærke, at filmen er en hel del mere grotesk end de fleste af instruktørens andre produktioner - hvilket hele udgangspunktet med Hitler-scenerne vel illustrerer meget godt. Tilmed bliver der begået en række meget brutale mord i løbet af Up!, hvor der absolut ikke bliver sparet på blodet. Det er gør alt i alt filmen til en lidt anderledes Russ Meyer-oplevelse, men man vil næppe opdage dette med mindre man er relativt velbevandret i instruktørens film.

Up! er en solid film, der leverer præcis det, vi husker Russ Meyer for. Der er storbarmede piger, en vanvittig handling og masser af flabet satire. Instruktøren leger med formen i filmen, og det lykkes ganske godt for ham. Man kunne måske have ønsket, at det blev brugt til mere end bare det rene pjat, for sandt at sige er selve filmens mordmysterium helt ligegyldig. Vi får ganske vist at vide, hvem der står bag mordet, men man har ingen jordisk chance for at gætte det selv. Morderens sande identitet er i øvrigt helt ude i hampen, hvilket rammer tonen i Up! meget godt, og tilmed er det ganske morsomt. Det kor der sætter alle scenerne i relief, bliver lidt belastende i længden, navnlig på grund af den hysteriske Kitten Natividad, der får lov at dominere lige lovlig meget. Alt i alt må den endelige bedømmelse blive, at Up! er et solidt udspil, som med den grovkornede Hitler-humor og Russ Meyers sædvanlige brystfascination, vil kunne vække en del lykke på drengeværelset. Up! er slet ikke nogen dårlig film, men man bør nok kaste et blik på titler som Faster, Pussycat! Kill! Kill! (1965), Vixen! eller Supervixens (1965), før man som grøn Russ Meyer-seer kaster sig ud i denne film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Up!
Andre titler: Over, Under and Up!, Russ Meyer's Up, Up! Smokey
Instruktør: Russ Meyer
Manuskript: Russ Meyer & Roger Ebert
Cast: Edward Schaaf (Adolph Schwartz), Robert McLane (Paul), Elaine Collins (Den etiopiske kok), Linda Sue Ragsdale (Gwendolyn), Raven De La Croix (Margo Winchester), Monty Bane (Homer Johnson), Bob Schott (Rafe), Kitten Natividad (Korleder)
Producere: George K. Carll (associate producer), Uschi Digard (associate producer), Russ Meyer (producer), Fred Owens (associate producer)
Foto: Russ Meyer
Klip: Russ Meyer
Musik: William Loose & Paul Ruhland
Spilletid: 80 minutter
Aspect ratio: 4:3 Full Frame
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: USA, 1976
Produktionsselskaber: RM Productions
Distributør (DVD): Nordisk Film
Udgave/region: 0

Anmeldt af Martin Jürgensen | 13/02/2007




Adolf Hitler alias Adolph Schwartz (Edward Schaaf) gør sig klar til en baghyler

Et stemningsbillede

Hitler dræbes i badet

Den liderlige betjent Homer Johnson (Monty Bane)

Filmens stjerne Raven De La Croix i rollen som Margo Winchester

Kæmpen Rafe (Bob Schott)

Et naturknald

Endnu et naturknald

Russ Meyer-classic

Margo underholder gæsterne på byens diner

Et øksemord - hvem mon står bag?

Nøgen kamp