Home
   
Faster, Pussycat Kill! Kill!
 

Artikkel: sleazehound.dk


. . . . / V / Vixens


Faster Pussycat Kill! Kill!


Mondo Topless


Vixen


Supervixen


Up


Beneath the Valley of the UltraVixens

Af alle Russ Meyers film er det nok Faster, Pussycat! Kill! Kill! fra 1965, der har opnået den største kultstatus. Det kan godt være, at det er en film som Supervixens fra 1975, der oftest bliver refereret til når man taler om Russ Meyer, men ingen andre af instruktørens film har opnået det samme antal dedikerede fans som Faster, Pussycat! Kill! Kill! Det kvindelige trekløver der udgør filmens hovedroller har opnået en status på linie med Barbarella eller Ripley fra Alien-filmene. En instruktør som Quentin Terantino kan nok heller ikke sige sig helt fri for at have skævet en smule til Russ Meyers gamle klassiker, da han skrev historien til de to Kill Bill-film.

Det man nok især kender Russ Meyer for er lumre og hysteriske 70'er-film med masser af storbarmede damer. Det er imidlertid ikke helt hvad man kan forvente sig af Faster, Pussycat! Kill! Kill!, for her sigter instruktøren efter noget andet. De fleste af Meyers film, der blev indspillet fra 1966 og frem, var uhæmmede produktioner, der gjorde tykt grin med enhver form for borgerlig dobbeltmoral og samtidig en entydig hyldest til den seksuelle frigørelse. Det var ikke for ingenting at Meyer fik tilnavnet "The King of Nudies", og titlen var fuldt fortjent. Der er ikke mange andre som Russ Meyer, der formåede at indfange den seksuelle revolution som den vestlige verden oplevede i kølvandet på 68'er-generationen. Hans film er utvetydige glimt af en tidsånd, som på mange måder fremstår ganske absurd i dag. Det er uskyldige film, der flirter med alt kødeligt, uberørt af pornografiens industrialisering. Under 70'er-filmenes bløde overflade ligger der imidlertid noget truende, og flere af Meyers film har en endda meget brutal undertone, som i ny og næ viser sit grimme ansigt. Tænk bare på scenen i Supervixens hvor SuperAngel bliver trampet ihjel i sit badekar, eller de brutale drab der bliver begået med en skovhuggerøkse i Up! (1976).

Russ Meyer var dybt fascineret af tre ting: storbarmede kvinder, hurtige biler og vold. Sidstnævnte spillede især en rolle i de tidlige film, hvor Faster, Pussycat! Kill! Kill! utvivlsomt er den vigtigste. Her går hele treenigheden nemlig op i en højere enhed. Her dykker Russ Meyer direkte ned i et grusomt univers, der blander sex, tempo og koldblodig vold på en måde, der bliver frastødende og samtidig dybt fascinerende. Lad os kaste et blik på selve handlingen.

Historien er centreret omkring tre vilde Go-Go-dansere, der gør præcis som det passer dem. De er alle særdeles storbarmede, smukke og komplet vanvittige. Banden anføres af den psykopatiske dræber-chick Varla (Tura Satana). Det er Varla, der fører ordet og Varla, der sætter dagsordenen. Hendes højre hånd er den eksotiske Rosie, spillet af skuespillerinden der kort og godt kaldes Haji. Haji medvirkede senere i flere af Russ Meyers film, hvilket naturligvis taler for hendes brystmål. Det sidste medlem i banden er den blonde Billie (Lori Williams), der er en enspænder og konstant på kant med Varla. Trioen emmer af sex og anspændt lesbisk kærlighed, men den slags bliver kun antydet. Historien tager fart, da pigerne for sjov dræber en ung fyr ude i ørkenen. Den unge mand var sammen med sin kæreste, og denne kæreste slæber banden nu med sig. Hver af de tre piger har sin sportsvogn, og med dem gør de landevejene usikre.

Ad omveje kommer det pigerne for øre, at en gammel lam særling (Stuart Lancaster), der lever alene med sine to sønner, skulle ligge inde med en formue. Den vil pigerne gerne have fingrene i, og derfor kører de ud til den gamles ranch. Der stikker imidlertid mere under historien end som så, for den gamle blev lam på grund af en pige, og det har ført til at han i dag hader smukke damer. Det siger derfor sig selv, at der bliver lagt i ovnen til alvorlig ballade. For at gøre ondt værre udnytter den gamle mand sin evnesvage søn (Dennis Busch) til at dræbe og voldtage unge piger, for på den led får den gamle afløb for sine frustrationer. Den anden søn, Kirk (Paul Trinka), der er ved sine fulde fem, kan kun se ulykkeligt til mens den gamle mand driver sit spil.

Bandens leder beslutter sig for, at de skal bruge den unge pige (Sue Bernard), de har med på slæb som lokkemad. Med deres fandenivoldske attitude brager pigerne ind på ranchens gårdsplads og snart kan den voldsomme historie for alvor få lov at begynde. Det vil være synd at fortælle for meget om sagens videre udvikling, men det kan roligt afsløres, at det er et fåtal af filmens relativt begrænsede cast, der overlever.

Manuskriptet, der er skrevet af Russ Meyer og Jack Moran, har ikke meget tilfælles med Meyers 70'er-film. Tonen er en helt anden, og den kan nok bedst beskrives som en form for pulpet sleaze-noir. Kvindernes dyriske voldsomhed bliver udpenslet til det karikerede, og deres rendyrkede ondskab får de fleste Hollywood-nazister til at blegne. De er en form for super-femme fatales, der ikke kun bruger sex som våben, men også griber sagerne en hel del mere håndfast an. Pigerne har ikke brug for mænd, og når de endelig beslutter sig for at smide sig i høet med et hankønsvæsen er det udelukkende for egen vindings skyld. Netop dette var et motiv som i særdeleshed optog Russ Meyer, og i Vixen! (1968) byggede han en hel film op om en kvinde, der kun ønsker at tilfredsstille sig selv.

Nu skal man dog huske, at Faster, Pussycat! Kill! Kill! er fra 1965, og man ser derfor ingen bare bryster. Der bliver antydet en masse, og vi ser pigerne bagfra med bar ryg, men mere bliver det ikke til. Desuagtet går pigerne særdeles afslørende klædt, og navnlig bandelederen Varla kan knap holde sine bryster indenbords i den stramme sorte læderskjorte hun går rundt i. Derfor er man aldrig i tvivl om, at det seksuelle ligger lige under overfladen og på en eller anden måde perverst blandes sammen med den vold, pigerne udøver. Meyer blander helt bevidst maskuline og ultra-feminine kønskarakteristika sammen i bandens piger. Han leger med det man kunne kalde den klassiske maskuline beskuers kønsrolleopfattelse og vender derved adskillige Hollywood-stereotyper på hovedet. Det kunne man analysere på i timevis, hvilket mange også har gjort, og det ikke uden grund, for det er forbandet spændende emner Russ Meyer jonglerede med.

En af hemmelighederne bag Faster, Pussycat! Kill! Kill! er, at Russ Meyer var en forbistret dygtig kameramand. Han begyndte sin karriere som fotograf, og gennem alle sine film kan man se en enestående fornemmelse for billeder og vinkler. Han leger konstant med det vi ser, og har man først fået øjnene op for Meyers fabelagtige teknik, forstår man også hvor vigtig den er for en film som Faster, Pussycat! Kill! Kill! Her er budgettet skrabet, handlingen flad og skuespillet ikke noget at råbe hurra for, men gennem den måde det hele bliver filmet på, opnås en intensitet og ulmende ondskab, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Faster, Pussycat! Kill! Kill! har sit helt eget visuelle udtryk, der ophøjer de tre storbarmede piger, der spiller bandens medlemmer, til omnipotente furier, og man køber det rent faktisk. Naturligvis bliver flere af slåskampene en smule ufrivilligt komiske, men der skal ikke grines alt for højt, for Faster, Pussycat! Kill! Kill! er ikke en film af den type, der er god fordi den er dårlig - den er god fordi den er gennemført kompromisløs og smuk. Det er ikke underligt, at flere musikvideoer har hentet inspiration i filmens udtryk, for det er stærke billeder Russ Meyer leverede.

Faster, Pussycat! Kill! Kill! er en form for proto-Russ Meyer-film. Den har de fleste af hans kerneelementer, og som alle ægte auteurs kan de naturligvis genfindes i stort set alle hans senere produktioner. Ingen af mandens senere film beskæftigede sig imidlertid med vold på samme indgående måde, og fordi den er lavet før det blev tilladt at vise pigerne uden tøj på, distraheres den barske æstetik ikke af de mange fjollede nøgenscener, der ellers er kendetegnende for Russ Meyer. Faster, Pussycat! Kill! Kill! er et sleazy mesterværk, som man burde indkøbe til samlingen. Alle der mener at kende Russ Meyer uden at have set denne film, bør få den set hurtigst muligt, for dette er måske nok instruktørens kunstneriske højdepunkt og en side af Meyers produktion, som måske nok vil overraske mange. Vold og sex i en fascinerende cocktail - behøver jeg sige mere?

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Faster, Pussycat! Kill! Kill!
Instruktør: Russ Meyer
Manuskript: Russ Meyer & Jack Moran
Cast: Tura Satana (Varla), Haji (Rosie), Lori Williams (Billie), Sue Bernard (Linda), Stuart Lancaster (Den gamle mand), Paul Trinka (Kirk), Dennis Busch (Den evnesvage søn), Ray Barlow (Tommy)
Producere: George Costello (associate producer), Eve Meyer (producer), Russ Meyer (producer), Fred Owens (associate producer)
Foto: Walter Schenk & Russ Meyer
Klip: Russ Meyer
Musik: Paul Sawtell & Bert Shefter (sangen "Faster Pussycat"), Sidney Cutner, Howard Jackson
Spilletid: 83 minutter
Aspect ratio: 4:3 Full Frame
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: USA, 1965
Produktionsselskaber: Eve Productions
Distributør (DVD): Nordisk Film
Udgave/region: 0

Anmeldt af Martin Jürgensen | 13/02/2007




Hurtige biler - Et af filmens centrale koncepter

Rosie (Haji)

Billie (Lori Williams)

Den gamle mand (Stuart Lancaster) og den evnesvage søn (Dennis Busch)

Pikant badescene

Meyers brug af overraskende vinkler

Den stakkels teen Linda (Sue Bernard)

Kirk (Paul Trinka)

Hele banden samlet

Rosie og bandens leder Varla (Tura Satana)

Varla flirter med Kirk

Volden begynder at få konsekvenser